Årsberetning 2017

Annus horribilis – et begreb anvendt af den engelske dronning for år tilbage som en beskrivelse af de prøvelser, som hun syntes havde ramt hendes familie. Og lidt kongelig har man vel lov at være. Når den danske ordbog desuden forklarer begrebet med:  et år som har været helt igennem katastrofalt (set fra en bestemt synsvinkel), vil jeg tillade mig at bruge det med en helt overordnet vinkel til det bagvedliggende arbejde i bestyrelsen.

I 2017 startede vi året vel vidende, at vi manglede gode kræfter til både børne- og voksenhold, idet nogle af de ”gamle garvede” havde sagt fra til den nye sæson. Men panikken har det ikke med at gribe os, så vi arbejdede støt på med at sætte den nye sæson godt op. Positivt var det, at vi havde fundet nye instruktører til vores rytmehold, at vi kunne starte et babyhold og fik de store børnehold om torsdagen på plads. Det skulle vise sig, at disse positive elementer blev afløst af lidt paniske tilstande i september. En instruktør var så heldig at få fast arbejde – men efterlod os med både babyhold, tirsdagshold og torsdagshold, som manglede dækning. Gode forældrekræfter trådte til på torsdagsholdene og også på tirsdagsholdet, som vi havde været tæt på at lukke ned. En periode, hvor det at være formand nærmede sig et fuldtidsarbejde.

Sideløbende med det planlæggende arbejde var vi i bestyrelsen godt i gang med vores proces med DGI. Processer tager tid- men denne har nok overrasket os alle i bestyrelsen ved at tage så lang tid, og medføre så mange diskussioner omkring det at skulle forandre vores organisering. Vi nåede i 2017 ikke at få alle ting på plads – derfor var meget af vores arbejde præget af en ny og ukendt form for usikkerhed: hvem har ansvaret for dette punkt, hvorfor skal vi i det hele taget lave om og bliver vi nogen sinde færdige. Ikke alle trives særligt godt, når tingene ikke er sat i rammer.

Jeg har i dag stadig en tro på, at den nye organisering kan komme til at fungere med tidsbesparelse for alle og større sammenhæng i bestyrelsesarbejdet. Resultatet skulle gerne gøre det lettere at uddelegere delopgaver og rekruttere nye unge kræfter til arbejdet.

 

Jeg tager nu de mere positive briller på – de klæder os bedst.

Vi havde lykkeligvis held af at få vores trampolinhold for motorisk udfordrede børn tilbage til de gode træningsforhold i Snejbjerg – og bortset fra, at der også her pludseligt manglede instruktører, og at nogle af vores redskaber har det med at forsvinde kortvarigt – ja så er vi bare så glade for disse hold, hvor man kan se en stor udvikling for det enkelte barn.

Ligeledes blev 2017 året, hvor vi fik startet regulære yogahold op for både børn og voksne. Lone har taget en af de helt store yogauddannelser, som vi har ydet lidt til, og hun leverer dejlig træning til de 2 hold. Blot passede temperaturen i salen meget dårligt. DGI huset kunne heller ikke garantere et tilpas varmt lokale – så nu træner holdene i dejlige lyse lokaler på Bornholmsvej, og forvaltningen har givet tilsagn om, at vi også vil få tilskud til disse.

Ordningen, hvor Herning kommune betaler kontingent for nogle af vore børn/unge fungerer stadig fint. I 2017 har vi dog erfaret, at vi skal have afklaret med forvaltningen, hvordan der kan ydes opbakning til vores instruktører. Specielt på rytmeholdene har der været udfordringer, som det har været svært at tage hånd om med familier, der intet kender til foreningslivet. Her havde vi i 2016 hjælp fra en pædagog – noget lignende vil vi gerne diskutere med forvaltningen fremover.

Muligheden byder sig måske via ”Børnenes Brobygger”, som er et projekt under Herning Kommune, der gerne skal sikre, at alle omkring udsatte familier kan blive guidet til foreningslivet, så alle børn har mulighed for at opleve venskabet.

Når starten på denne beretning meldte om det, som ikke fungerede, vil det være meget passende også at nævne alt det, som har været positivt – vi er jo trods alt en forening med glæden i centrum:

  • At mange af de voksne gymnaster rykker fra et lukket hold til de hold, som vi stadig tilbyder.
  • At vores springhold har haft tilgang af teknisk dygtige instruktører og har forøget antallet af gymnaster ganske voldsomt
  • At vore arrangementer for instruktører i løbet af året emmer af hygge og samhørighed
  • At arrangementer for børnene nyder stor opbakning fra forældreside
  • At vi trods en gennemgribende proces i bestyrelsen altid overholder vores frister, møder op til arrangementer ud over foreningen og har et godt omdømme hos vores samarbejdspartnere

Med de lukkede hold i mente er det derfor dejligt at kunne registrere 511 medlemmer i 2017 – en nedgang på kun

En helt anden nyhed fra 2017 er, at Hytten i Jyndevad er blevet solgt. Jeg tænker, at mange har rigtigt gode minder fra hytten, som Old Boys gennem alle årene sørgede for at vedligeholde. Men at I også derfor ved, at hytten efterhånden var i en noget miserabel stand. Derfor var det dejligt, at den kunne blive solgt. Vores formand for Hovedbestyrelsen, Hugo Anker, gjorde et stort stykke arbejde i den forbindelse, og på et ekstraordinært møde blev det besluttet, at pengene fra salget skulle komme medlemmerne til gode. De 250.000,-kr. fra salget og de 450.000,- kr. fra Fonden er blevet lagt i en ny investeringspulje. Det betyder, at vi i en årrække ikke skal betale kontingent til HGF, og at vi i de 4 underafdelinger hvert år kan søge tilskud til ekstraordinære aktiviteter, som ikke er dækket af den almindelige drift.

HGF Gymnastik er som andre foreninger altid udfordret. Vi ved, at vi hvert år står med udskiftninger på instruktørsiden. Vi skal have kabalen med egnede lokaler og tider til at gå op, når vi har vores træning spredt så meget som det er tilfældet. Vi håber altid på at kunne tilbyde noget nyt til gymnasterne – og at de ”gamle” hold kan forny sig og til stadighed byde på solid træning.

Det er det vigtigste arbejde – og jeg synes, at vi også i 2017 formåede at tage godt vare om netop denne drift af foreningen. Vi har igennem året fået positive tilkendegivelser fra forældre og fra instruktører om, at HGF Gymnastik er en dejlig forening at være i. Og så bliver bestyrelsesarbejdet pludseligt meningsfyldt og det bliver lettere at sige ”pyt”. Der er jo også et begreb der hedder: ”at man skal kunne tage det sure med det søde”.

Som altid sluttes beretningen med at takke vores samarbejdspartnere. Vi har stadig Vestjysk Bank som hovedsponsor, det takker vi for. Ligeledes for det gode samarbejde med DGI og Herning Kommune.

På Bestyrelsens vegne – Lis Brogaard